Om
Børnebøger | Kat Lassen
- Jeg lever ekstra ved at rejse i min fantasi.
Citat Kat Lassen
Dagbog år 2018 ❤
- At rejse er at leve.
Citat H.C. Andersen
Mit Livs Eventyr år 1855
TILBUD - så længe lager haves!
Køb Måneskinsbanden + Gitze og Mads sammen!
Tilbudspris:
100 kr + 50 kr i fragt
Om mine børnebøger
Jeg er opvokset med Astrid Lindgrens historier og holder ofte fast i det rare og ligefremme i mine egne historier til børn. Det eventyrlige, venskabelige og håbefulde er mine byggesten, når jeg skriver til børn. Ofte vil der også i mine børnebøger være indbygget i historien noget med at hjælpe til og hjælpe hinanden med diverse gøremål, da jeg grundlæggende mener, at børn får for lidt fysisk ansvar i forhold til feks. arbejde/pligter i eget hjem og liv. Jeg tror på, at manglen på de fysiske opgaver kan gøre et barn lidt modløst og opgivende ved kravstillen fra omverdenen og i kriser, som de evt. møder senere i livet. Min erfaring er også i mit arbejde med børn, at de børn der ingenting (ingen pligter) laver derhjemme har en ringere hukommelse. Dette eventuelt grundet, at der aldrig er noget de selv skal huske at få gjort og sørge for.
Min tro er, at børn lærer, blomstrer og modnes, når de får ansvar og arbejde som resten af familien, selvfølgelig tilpasset deres alder. Så i næsten alle mine børnebøger får børnekaraktererne forskellige opgaver de skal sørge for.
I Ellebæt forventer farmor feks. at de hjælper til, hvor de kan med aftensmaden og også rydder op efter sig selv osv.
Udover min tro på ovenstående omkring, hvad der modner og gør børn stærkere mentalt, så elsker jeg at skrive med et glimt i øjet og fremhæve humoren i nogle simple dagligdags ting. Jeg elsker desuden at indfange den hyggelige stemning, da jeg er kæmpe fan af ordet hygge. Jeg er ligefrem stolt af at danskerne er mestre i at hygge. Så jeg går meget op i at bygge stemningen af hygge op vedhjælp af feks. dufte, lyde, farver osv.