Bøger
Jinn | Kat Lassen
Vurderende betragtede hun sit mål på den anden side af åen. Det var en gammel kostskole, gammel i menneskers forstand, men ikke i hendes. Bygningerne ville på et sekund være forsvundet, såfremt hun fuldførte sin mission. En mission som hun var pålagt af ham, som ejede hende og havde gjort det i mange århundrede.
Hun var i sin tid skabt af en anden magt, som hun kun svagt huskede, men som nu var en ende. Hun var skabt ud af den reneste ild helt uden røg, og ilden luede stadig stærkt lige under hendes nuværende forklædning. Samme ild som hun brugte til at udslette med. Hun var Jinn. Jinn var ikke kun hendes navn, hun delte det med mange. De var alle samme race. Hun var Jinn, og hun hed Jinn.
Jinn blev til da Morten Aagaard fra Radioteatret.dk kontaktede mig. Han arbejder til daglig som journalist, og har derudover været medskaber af Radioteatret.dk.
Radioteatret arbejder med radioteater men også Audiowalks. En audiowalk er en lidt anderledes podcast, som udfordrer lytteren til at bevæge sig rundt på en location for at lytte til en historie, som er delt op i forskellige dele, og afspilles i forhold til hvor lytteren befinder sig geografisk. Selve podcasten er en blanding af lydbog og radioteater, dvs. at der er lagt lydeffekter og musik ind over indtalingen. En dramatiseret lydbog.
Morten kontaktede mig i forhold til at han ønskede at skabe en audiowalk specifikt skrevet til Herlufholm Fantasymesse 2017.
Jeg takkede ja og det endte med novellen Jinn.
Jinn er skrevet så publikum kunne følge hovedpersonen Jinns fodspor i området omkring Herlufholm Kostskole Næstved.
Jinn kan høres på radioteatret.dk
Uddrag fra ’Jinn’
Sorgens barometer bankede imod hans tindinger, idet han nærmede sig hende bagfra. Han var fulgt efter hende igennem det smeltede murværk, og der var ingen tid at spilde nu. Hun havde smidt sin menneskedragt eller rettere smeltet den væk, og han havde set denne scene før. Men hun var mere magtfuld denne gang. Han frygtede, at han ikke var stærk nok til at dræbe hende. Hvis det ikke lykkedes ham, ville hun efterlade pladsen med skeletter og forkullede lig, stinkende af brændt kød. Ingen vidner ville være tilbage, man ville antage, at det var et nyt terrorangreb, og det ville føre til yderligere had menneskerne imellem. Hans blå øjne løb i vand, da han hørte hendes forbandelse mod himlen. Hun talte deres urgamle sprog. De omkringstående forstod kun magten i tonefaldet, han forstod ordene: MÅ ALT HÅB SLUKKES, DETTE ER MØRKETS ÆRA!